Byhus #4: Snapsestue

 

I ‘AARhus i Aarhus’ på Aarhus Ø, tegnet af tegnestuen BIG, består hele stueetagen af små, såkaldte aktivitetshuse. Disse er overleveret ejerne som halvfabrikata; et råt rum med synlige installationer og intet andet inventar end et badeværelse.

Aktivitetshuset er dels bygherres bysommerhus, dels rammerne om middagsselskaber og forretningssammenkomster.

Aktivitetshuset består af indbydende, varme materialer i stueetagen på et betondæk man kan tillade sig at gå ind på, uden at tage skoene af.

Der er plads til 6-8 gæster omkring bordet, hvor slagbænken giver mulig opbevaring af f.eks. hynder, tæpper el. lign. Køkkenet er af en rimelig størrelse med alt hvad man sædvanligvis kan forvente sig af et lille køkken. Garderobeskabet bagerst i rummet kan indeholde jakker, sko og udendørs klapstole.

Den gennemgående teknikkerne, samt resten af gipsarbejdet, er sandspartlet i en varm grøn som kontrasterer beton- og stålelementerne.

1. sal repræsenterer de mere private gemakker og via den nedstroppede trappe kommer man op på et egetræsgulv med loungemøbler helt ude ved vinduet samt et aflukkeligt soveværelse med en dobbeltseng. Der er opbevaring under sengen samt en skabsvæg, så det er muligt at pakke ud og derfor ikke bo ud af sin kuffert, mens man bor i huset.

I gulvet mellem de to dæk er der ilagt elefantrist der dels sørger for at der kommer lys ned bagerst i lokalet samt skaber en vertikal forbindelse mellem de to rum i huset.

Status
Opført 2020

År
2019-2020

Lokation
Aarhus Ø

Areal
36,5 m² netto

Bygherre
Privat

Team
Kasper Holmboe & Troels Thorbjørnson, Spant Studio

Frank Skov, 1M tømrer/snedker/specialenventar

 
Plan til hjemmeside.jpg
 
Køkken,-lige-på.jpg
Stue-fra-køkken.jpg
Fra-hoveddør-mod-køkken.jpg
Fra-hoveddør-mod-køkken_2.jpg
Trappe-med-skygge.jpg
Lukkede-skabe.jpg
Lukkede-skydedøre.jpg
Fra-sove-mod-udsigt_2.jpg