Sommerhus Ajstrup Strand

 

Grunden er beliggende i Ajstrup Strand få hundrede meter fra vandet. Grunden er godt 800 kvadratmeter stor, og byggefeltet er derfor begrænset. Grunden er forholdsvis flad og rummer i dag mestendels en stor græsplæne. Mod vejen er der en flot hæk, og mod øst står et smukt blommetræ.

Huset er beliggende som et langt østvestliggende volumen, der skubber sig længst muligt mod nord, tilbage på grunden. Huset har ensidig tag- hældning, der falder fra nord mod syd med 10 grader.

Mod nord placeres sove- og badeværelser, mod syd placeres opholds- funktioner som har god kontakt til udendørs opholdszoner. Alle funktioner tilgås via en højloftet, central øst-vestlig gang, som spænder i hele byg- ningens længde, inde såvel som ude. Længst mod vest er værksteds- og atelierfunktioner placeret i en separat bygning som bindes sammen med hovedvolumenet af den store tagflade som spænder over begge. Mellem- rummet mellem de to udgør en overdækket terrasse med udekøkken.

Udvendigt er huset holdt som et træhus med en tydelig, synlig konstruk- tion, hvor facadebeklædning, spær, bjælker og stolper er holdt i træ. Vinduerne er træ-alu og taget er beklædt med pandeplader, der matcher vinduernes ubehandlede aluminiumsoverflade.

Hele grundidéen i huset er at skabe en oplevelsesrig arkitektur. Dette op- nås ved at smelte arkitektur og møblering sammen de steder, hvor det gi- ver mening, samt arbejde bevidst med en række arkitektoniske oplevelser i huset. Eksempelvis det nedsænkede badekar med et vindue helt nede i græshøjde gør, at man kan ligge uforstyrret i badet og nyde morgensolen og blommetræet. Andre eksempler tæller siddenichen i køkkenet, hemse- ne og de indbyggede reoler i stuen.

Status
Ikke realiseret

År
2020-

Areal
124 m²